Tirsdag, sol m/skyer op ad dagen, 17-19 C, 80%, 2m/s (nv), 1.017 hPa
Klar til dagens dont, først morgenmad med mange kulinariske fristelser
lige til at få et godt startskud. Husk at drikke rigelig med vand! Ved normal vægt ca 2,5 L.
Morgensamling kl. 9, med Bettina som morgenmøde holder. Først sang 201 “Danskerne findes i mange modeller” Omkvæd: “Lad os tale om det frit, lære hvor vi står, blive tvivl og kulde kvit, skabe gyldenår” Godt klaverspil af Bertil. Bettina: om at sove i fremmed seng. Det skal man da lige vænne sig til. Fortalte om infotavlen (elektronisk også med tale, hvis ønskes Om læren om mangfoldigheden (netop i sangen) blev tankerne anvendt på højskolen i det daglige. Solidarisk og om forskelligheder hos os. Vi kan alle lære heraf også hos os selv. Turde gøre og være i situationen og vente og se hvad der sker. Et godt eksempel var i går ved Skt. Hans bålet hvor nogle andre end fra højskolen var utålmodig over at bålet ikke blev tændt som de havde forventet. Endnu en sang 329 “Hvergang en sommer igen kommer dragende”. Nu fortsatte vi formiddagen i Lillesalen kl. 9.30, hvor planetarieleder Ole J Knudsen var klar til at fortælle os, først om de astronomiske opdagelser.

Program: Opdagelser, om dem, der er gjort og dem,der endnu ikke er gjort. Noget kan forudsiges. Jorden er rund. Fysikken er ens. Det vrimler med planeter. Mørkt stof. Liv andre steder?
Babylon (ca 1.400 år BK), med forudsigelser, om årstiderne, om algoritmer = nutidens regneark.
Et eksempel på forudsigelser er at næste totale solformørkelser i syd Danmark sker 14-4-2142 kl. 10,22 på Dueodde (Bornholm). Tristoteles (384-322 BK) hævdede at jorden er rund?? Vi skal “aftænke”. Om de 4 elementer: jord, vand, luft og ild med mellemstadier: jord-vand: kold. Vand-luft: fugtig. Luft-ild: varm.Ild-jord: tør. Alting har sti naturlige sted. Universet må være uendeligt? og jorden er rund. Ptolenauios: planetbaner med jorden i centrum. Kopernicus 1543: jorden bevæger sig, men kan kunne ikke bevise det. Thyge Brahe 1546-1601: observere. Der er ingen stjerneparallakse. Verden kan beskues. Galilei 1564-1642. Kikkerten anvendte han, men han opfandt den ikke men stjal opfindelsen. Han kunne fortolke at skyggerne han så i sin primitive kikkert var tegn på at månen ikke var perfekt rund, men der var bjerge og dale. At jorden bevægede sig kunne han ikke bevise. Kirkens mænd ville ikke kigge i kikkert, da det jo sikkert var djævlens værk og forhekset.
En kaffepause blev der lige tid til, selv om Ole Knudsen havde meget på hjerte.
Vi fortsatte med spektrallinjer, hvor grundstoffer kunne spores. Anvendelsen af flamme spektrum kan simpelt give syn for sagen om f.x. specielle stoffer, hvilket man anvender i toldkontorer mm. Forskellige bølgelinjer for lyset. Huller i spektrum. Stjerner har forskellige spektrallinjer, derfor forskellige grundstoffer ses. I 1870 blev der klarlagt at solen er en stjerne, hvor spektroskopien beviser det. Der er 1.005 spektrallinjer i solen. Mælkevejen: 100.000 lysår i diameter. Lysår er afstand og ikke tid. Universet: 13,78 mia år gammelt. (13.780.000.000). En sammenligning af den kosmiske kalender med 1år, hvor homo sapiens først kom til 31.12. kl. 23.54. 1 sekund er 440 år. 2-300 mia stjerner i mælkevejen. 2-300 mia galakser, som mælkevejen. 10 i 23 potens antal stjerner i universet. Til sammenligning 10 i 21 potens antal sandskorn på jordens strande. Altså ufattelig stort. Om Newton med tyngdeloven (1643-1717). Ud over tyngdeloven opfandt han også kattelemmen :-). Tankeeksperiment med kanonkugler, der blev skudt ud og hvis de havde fart nok på fortsatte de jorden rundt. Han kunne næsten have opfundet satellitten. Tyngdekraften holder universet sammen.
Om Albert Einstein (1879-1955) relativitetsteori i modstrid med vores dagligdags tænkning med nyt verdensbillede.
Hvad er stjerner? Hvad sker der i midten. Solen brænder ikke. Det er PP processen, der er i gang med fusion af protoner. Udsendes gamma (lys) og skabes brint til helium. Rummet udvider sig, The big bang (teori). Universet udvider sig men ikke jævnt og lineært, men i acceleration. Det vidste man ikke for blot 4 år siden, så der sker hele tiden noget nyt. Om 10 mia år er det slut. Atomer bliver revet fra hinanden. Masser af planeter. Kepler satellitten har opdaget mange nye planeter på sin vej ud i en meget lille del af mælkevejen. En planet: Glease 581 ser meget spændende ud. Den har meget lig de samme betingelser som vor egen jord med mulighed for vanddamp, fri ilt mm. Om der er liv ved vi ikke. Om tunge grundstoffer, som skabes ved eksploration af super novaer. Kun her kan dannes grundstoffer som stjernestøv. Det er heraf vi er opstået. ALTSÅ VI ER STJERNESTØV. Om mørkt stof. Hvad er det? Ved vi ikke endnu. Det er der. Universet udvider sig og skal bruge mere og mere energi. Her spiller den mørke energi en stor rolle. I vort eget planetsystem kunne der måske være liv på Europa månen. Under isen. Vi kender masser af “hvordan’er” og nu ingen “hvorfor-er”. Viden i dag er måske ikke den vi kender i morgen. Det er NATURVIDENSKAB.
Tak til projektgruppen, der fandt frem til dette unikke foredrag om naturvidenskab. Meget flot og fint foredrag.
Frokost kl. 12. med masser af forskellige fristelser. Jeg faldt for en tomatsuppe “Gazpacho”
Fag kl. 14. Det tabte land. Man har i Danmark i flere hundrede år inddæmmet fjorde og moser. Faktisk 361 steder til landbrugsjord. Vi var ude at besøge Alrø, hvor vi gjorde holdt ved dæmningen til øen og fik historien om at der siden 1930 var planer om inddæmning af Lerdrup Bugt med en ny dæmning godt 1.200 m til Gylling Næs. Projektet blev udsat under krigen, men gode og fornuftige naturmennesker ville det anderledes. Selv om der var pres på fra hedeselskabet, blev det hele opgivet i 1965. Faktisk skulle projektet være den første i rækken til et større område helt ned til Horsens med en meget stor inddæmning.

Vi kørte videre på Alrø og parkedere på den sydøstlige del , hvor der også er lille færgefart. Her fortalte Hans om bogen ”Det tabte land” af Kjeld Hansen. ”Folk og fortællinger”. Bogen bruges som udgangspunkt til vores udflugter til forskellige steder. Nu er der jo mange andre lokaliteter rundt omkring i Danmark, der kan være interessante. Her var logikken at vi skulle lade som om vi var indkaldt til hæren. Her får soldaterne navne efter deres geografiske tilhør. Så hvis der f.x. blev kaldt: Slagelse, Herlev, Ry, Århus, Jyderup eller Viborg skulle vi svare ”Ja, vel” og herefter ville Hans fortælle en historie fra dette område. Frisk idé som vi straks er med på. 65 hektar. Den første inddæmning kom i 1703 med fæstebønder som arbejdskraft til at betjene pumper mm. Senere blev ”klapsejler” brugt. Det var småvindmøller med 4 vinger, der trak vandet op. Kaffen blev også indtaget her. Tak til vore hjælpelærere: Rikke, Per og Kent.
Nogle andre turister, der sad og fik kaffe ved bænkene, ytrede sig, hvilket Anne-Marie hørte, om vi kom fra et ”bofællesskab”? og det var da godt at sådan nogle som os kunne få adgang til lidt frisk luft! Ja, vi ser godt nok lidt mærkelig ud, men ikke alt er som på overfladen. Anne-Marie rettede deres misforståelse og fortalte at vi skam selv betalte vores ferie og udflugter, men om de forstod det, vides ikke. Ikke alt er som på overfladen. Det er på denne måde misforståelser og myter opstår. En vigtig pointe at bemærke, synes jeg.
Hans fortalte om ugens planer. I morgen til Kloster Mølle v/Moss sø, samt at besøge ØM kloster. En tur omkring de 40 km og en lille times kørsel. Vi starter i onsdag kl. 9.30, hvor vi mødes i bilerne ved svømmehallen.
Lørdag: Lille Kanne, Nørreskov, c. 16 km herfra. Fredag ikke helt klarlagt, men måske Ring Kloster, Hylke eller Ry. Hans vender tilbage herom senere. Hjemover kl. 16,15 og vi nåede højskolen igen ved femtiden.
Aftensmad: kylling, ristede kartofler og agurkesalat.
Kl. 19.30 mødtes vi foran gamle indgang med en tur til Hou via den nye strandtur Vort meget kompetente tur-guide var Annie Christensen (Ole Lauths ægtefælle).
Det var interessant at høre og se alle seværdighederne i Hou. Tak Annie. Lidt ærgerligt at det var lidt råkoldt så flere småfrøs. Vi nåede havnen og fik kaffe der i bådelaugets gård. Hjem til højskolen efter et par timer, hvor der var sat ostebord frem. Ja, rødvin og ost er jo snart en obligatorisk ting på uge 26 kurset.
På værelset ved 23 tiden klar til at hvil, da morgendagen byder på en krævende indsats med det valgte fag hele dagen.
Ja, der var meget at skrive hjem om den første rigtige højskoledag. Glæder os til de næste.
Go-nat – allesammen. 