Mandag, nogen sol, 16-18 C, 60%, 7 m/s (nv), 1.017 hPa
Op kl. 8, pakkedag. Efter fys. behandling kom repræsentant med den lille smarte el-scooter, som nævnt tidligere. Demomodel, som jeg låner i uge 26. Bilen blev læsset med 3 scootere, idet jeg har min sædvanlige med som terrænkørsel.
Afsted mod Fyn og Jylland kl. 12. Turen gik fint, dog lidt vejarbejde nogle steder. Vi nåede højskolen kl. 15,40. Hilste på deltagere og leder-teamet. Lover godt. Værelse på beige gang, så der er lidt langt at gå. Godt med køretøjet.
Rundvisning kl. 17.30. Aftensmad kl.18.00. Rødspætte, nye kartofler, persillesovs, gulerødder, samt salatbar. Herefter velkomst kl. 19.30 v/ Kasper og Bettina, kursusledere, Præsenterede 10 hjælpelærere. Stor applaus. Fra højskolesangbogen (uden for nummer) skolens sang “den hånd vi rækker”. Muskelkraft gruppen blev præsenteret, flot og vedvarende stykke arbejde, de yder. Deltagerantallet er gået fra sidste år 60 til 71, hvilket er en flot udvikling. Kasper fortalte om ugens program, hvor der bl. a. er skabt en ny sti ved vandet til Hou. Morgensamling i spisesalen hver morgen kl. 9, hvorefter der vil kan være tid til at komme i foredragssalen med start kl. 9.30.
Mulighed for træning fra kl. 6.30 til kl. 11.30. Dog skal der huskes på at foredrag er obligatorisk. Sejlads fredag aften med Prinsesse Anne i Hou havn for dem, der har mod og lyst til at prøve. Tilmelding hos Kasper og Bettina mandag aften. Næste sang 266 “Det er i dag et solskinsvejr”. Udfyldning af tilmeldingsseddel til enten Aros eller Væksthusene i Århus på torsdag den 26. juni, samt om kørsel.
Sang 329 “Hvergang en sommer igen kommer bragende”. Søren Ingvardsen, skolens kontor fortalte, at der kunne købes frimærker og hæve penge i dankortautomat på kontoret. Hvis nogen skulle tabe nøgler var der her mulighed for at få en ekstra nøgle.
Rødvin og ost kl. 20,30. Herefter til stranden for at høre, se og opleve Skt. Hans bålet, der skulle tændes efter kl. 21,30 med tale v. Ole Lauth. Der var god stemning, bortset fra nogle gæster uden tilknytning til højskolen, der mente at have ventet temmelig længe på båltændingen. De var meget , men Ole fik da lov at færdiggøre sin Skt. Hans bål tale, før bålet blev tændt.
Vi sang fra det uddelte sanghæfte “Vi elsker vort land”, “Du danske sommer” og “Danmark nu blunder den lyse nat”.
Nu klar til sengetid for de fleste, idet vi skal være friske til i morgen!