Blog Image

Hæld nye tanker på tanken 2014

Egmont højskolen uge 26

Denne blog har jeg tænkt som dagbogs noter fra højskole sommer kursus 23. - 29.juni 2014. Formålet er at give andre inspiration og dele mine egne oplevelser og minder. Det er mit 5. højskoleophold, men det bliver sikkert ikke det sidste.
Hvis du vil skrive om dine oplevelser på højskolen opretter jeg gerne en ny kategori med dit fag. Send gerne info til min mailadresse, så opretter jeg dit indlæg.
Adgang til foto album 2010-2016.

efterskrift

Info Posted on man, juni 30, 2014 16:55

Håber du er kommet til dig selv. Jeg synes det tager sin tid i år og få styr på alle de tanker og oplevelser, vi har fået som gave.

Vi er simpelthen nødt til at komme til næste år, da muskelbundtet og højskoleledelsen samt faglærere snart er i fuld gang med planerne til næste år. Evalueringsskemaerne blev flittigt udfyldt, sikkert med mange gode og interessante idéer. Selvfølgelig kan ikke alle idéer føres ud i livet, men inspirationen er guld værd.

See you …. uge 26-2015. Sæt kryds i kalenderen fra mandag den 22. juni til søndag 28. juni 2015

Til slut før jeg lukker bloggen for 2014: 1.000 tak for din interesse for læsningen af bloggen, min stavekontrol havde jeg slået fra, håber teksten kunne læses alligevel.
smiley



28.juni 2014

Dagbog Posted on lør, juni 28, 2014 08:12

Lørdag, med byger op ad dagen nogen sol (fint for naturholdet), 15-20 C, 91%, 2m/s (sø), 1.009 hPa.
Op til en dejlig dag, omend lidt vemodig, men samtidig festlig.
Efter morgenmad, samling kl. 9 med sang: 120 “har du visor, min vän”. Praktiske oplysninger: Jason klar kl.13,15 ved badebroen og “få en svømmetur”. Ellers fag fra kl. 14-17. Fernisering, hvor glasholdet præsenterer deres værker ved nyt indgangsparti ved svømmehallen. Middag i aften med musikindslag “Sanger Inge og Kong Hans”.
Sang nr. 187 “noget om helte” samt 206 “hvor du sætter din fod” ny sang af Sigurd Barrett/ Jens Sejer Andersen. Vers 4 > når du husker at le: førte os frem til formiddagens foredragsholder, Henning Hansen “Humor er livseliksir”
Henning startede med sjove historier. En senior- standup. Om at le af sine skavanker, man får med alderen. Om tragedie og noget tid. Alvor og humor hører sammen. Læste op fra bogen”Jørgen Ryg” af Birgitte Ryg.

foto af Kirsten Schmidt Nielsen.

Sluttede med bifald, hvor Bettina spillede med i en sketch om døgnfluen.

Henning Hansens info:

Frokost med alskens lækkerier. Husk at aflevere dine billeder til billedserveren hos Kasper efter ferniseringen eller måske søndag formiddag. Nogle holdt pause andre i bølgen blå.

Fag kl. 14: Naturfaget drog over Odder i 6 køretøjer. Vi landede ind i landet lidt nord for Torrild i Nørreskoven. Efter lidt alternativ parkering langs vejen og nogle i skoven, afsted på de små skovstier til en lille sø,som Hans tidligere havde besøgt for halvt år siden. Dengang var der skøn udsigt, det var der ikke i dag,men man kunne se glimt af den. 3 hjælpere blev udstyret med ketsjere for at fange nogle skabninger fra søen i et par glas, så alle kunne se.
Hans fortalte om stedet og det tabt land. Hans nævnte Jyderup og Jens sagde straks “javel”, som vi i tirsdags aftalte.”Jyderup” nærmest til Saltbæk Vig ved Kalundborg. Mange spændende detaljer og en god historie. Søg på det tabte land på internettet eller lån bogen på biblioteket. Igen et eksempel på at inddæmning og pumpning af vand heldigvis ikke blev til noget. Det var ikke det tekniske, men i mange tilfælde økonomien, der også dræbte projektet til glæde for mange. Lokomobiler til udpumpning og vindmøller i 1873. Underlige vindmøller, Hollands vindmøller med 2 arme. Utrolig grimt og mærkeligt. Efter kontrakten nåede de ikke 2 meter, men manglede 3 tommer og dermed ingen penge. Gik i stå. Andre kunne komme til. Vandet ligger der og der blev fanget 70 tons ål. Rovdrift og det gik efterhånden også i stå. Ørreddamme, karper og suder. Spisefisk. Storm i 1921 hev dæmningen væk igen efter en storm. Ordblind gravhugger. Stenhugger skrev “for hvert et tab ingen erstatning findes”. Burde være “For hvert et tab igen erstatning findes”.  Poul Tolstrup, ornitologisk forening.  Vild med fugle. Ringmærker. Købe storerøj, stablet 8.000 tons sten i havet for at lave fuglefjeld?!
Forklarede om 3 skovplanter, som blev vist frem. Skovmærke, lysegrønne til skyr eller i kærnemælk. Hænges i entreen som wunderbaum. En lille forretning “grønne kranse” på torvene i gamle dage. Steffens urt og druehyld. Giftig. Padderokker til vanddrivning og kiselagtige som slibemiddel. Ris til egen røv :-). Resistent over for sprøjtegifte, fortalte Per, iflg. erfaring. Så rådet er: lad vær.
Hans fortalte en god historie om sig selv, hvor han levede blandt regnspove.

Efter kaffen hjemover via små veje. Hvilsted, Rantzausgave, Lille Kanne, Fensholt og Ulvskov, inden vi kom på Oddervejen til Hou. Hjemme et kvarter før fem, lige tids nok til at komme til fernisering med glaskunst og malerier. Flotte arbejder, må man sige.
Festmiddag kl. 18: Menu: Forret: Marineret rejer m/tørrede tomater og æbler i basilikum creme. Hovedret: Stegt oksefilet med et strejf af lakrids og øl, portvinssovs, nye kartofler, bagte gulerødder, salat m/ mormordressing. Dessert: Chokoladekage m/ citroncreme, jordbær og kondenseret mælk.
Sang 126 ” Duerne flyver af og til op”. Sang 314 “Danmark nu blunder den lyse nat”. Praktiske oplysninger: evalueringsskema afleveres. Husk at aflevere dine billeder til den fælles billedserver hos Kasper, senest søndag formiddag.
Tak til muskelbundet, Thomas holdt ligeledes en takketale. Flere andre talere havde indskrevet sig. Meget personligt og flot gjort.
Til kaffen havde Hans (naturholdet) en lille overraskelse, idet han havde nogle flasker vodka m/ strandmalurt fra turen i tirsdag til Alrø. Alle kunne få et lille snapseglas. Det var vist temmelig populært. Jeg kan ikke udtale mig, da jeg havde en begyndende hovedpine. Efter kaffen blev der danset til Sanger Inge og Kong Hans. Der var rigtig god stemning rundt omkring og alle hyggede sig.
Af hjertet TAK ! herfra for et rigtig godt højskoleophold og tak til alle rare mennesker. Hjemad søndag med gode minder og venskabersmiley



27.juni 2014

Dagbog Posted on fre, juni 27, 2014 08:09

Fredag, (næstsidste højskoledag) nogen sol om formiddagen, ellers vejrudsigt til lidt af hvert. Kan forekomme regn og tordenbyger, men naturholdet klarer også disse udsigter. Klæder efter forholdene. Så paraply, regntøj, gummistøvler, så er vi klar i eftermiddag, hvis der skulle komme vand i stænger. 16-18C, 88% luftfugtighed, 1 m/s (sø), 1.016 hPa.
Dagens program ser spændende ud, og vi er klar til at modtage og bearbejde indtryk og oplevelser.
Efter morgenmad, morgenkald: sang 30 “Godmorgen lille land” (åbningen af Storebælt 1998). Praktiske oplysninger: Bie-rummet kl. 9.30, sejlads for de tilmeldte kl. 17 og kl. 19. Samt svømmehal åbnes for vandhundene kl. 19,20.
Vi sang til slut 187 “Livet er en morgengave”.
Foredrag om Jørgens Bie store vægmaleri. 13 dele, i alt ca 80 m2 stort. Idé vægmaleri opstod i Guatemala Mellemamerika, hvor kunstneren opholdt sig. Billedet fortæller socialhistorie. Historien starter fra venstre mod højre med mange detaljer. Som noget nyt er startet det såkaldte QR koder, så eleverne kan scanne med deres mobiltelefon og få detaljer om personnavne. Rigtig smart og tegn på at moderne teknik sandelig også anvendes på skolen.
Først kom Hans Otto Lunde, historiker på skolen og fortalte om billedet. Fra starten livets træ, Odin, Vølven, normer, aser og jætter, ravnerok alt sammen meget dramatisk. osv.
Billedet hedder “Des flere stakkarle hades, des flere bliver der” Munken Povl Helgesen, der skrev udsagnet i 1528, da han blev bekymret over at når klostrene tømmes for munke og nonner var der ingen til at passe de svage og fattige i samfundet. Altså kommer der flere fattige (stakkarle = stokkarle). Kan overføres på nutiden, hvis du f.x. ser dig gal på indvandrede ser du dem overalt.

Ole Lauth fortalte efter pausen, også om højskolen og de foregangsmænd og kvinder, der havde afgørende betydning for skolen indtil i dag. Fantastiske informationer om personer, man ikke rigtig kan tro er faktisk sande. Ole kunne godt have brugt en halv time mere, men klokken var passeret tolv og maden stod på bordet.
Mange tak for foredrag til begge de herrer, håber vi på et senere tidspunkt må høre lidt videre om de interessante historier.
Efter frokost starter fag kl. 14. Naturholdet afsted kl 14,15, da ikke alle var dukket op til den aftalte tid! Den slags slendrian kan vi ikke have, vel? Vi har et program, der skal nås og vi skulle være hjemme på højskolen igen kl. 17, idet nogle skulle ud at sejle.
I seks biler tog vi over Odder og Torrild. Drejede af til Grumstrup, Thestrup, Kattrup og til Gammeltoftevej, hvor vi gjorde holdt ved en lille plads. Her fik vi kaffe og Hans fortalte små historier fra det bogen med det tabte land. Forklarede om Gammelgård sø og Piters sø. Herefter Ravnsø og Ry sø. Planer om at tørlægge Gammelgård sø (dræne) men det blev opgivet. Jorden var vist ikke rigtig god alligevel. Kamp mellem landmænd og hedeselskab. Simon Pedersen fra Vænge, Gammelgård sø. Sophienholm, Gårdejeren mente ikke at det ville gavne ham og ville ikke betale noget. Burde i stedet have erstatning. Men blev trynet. Han måtte selv betale 14.000 kr. i erstatning. Jorden kunne ikke bruges noget som helst. Om Erik Klipping ved Gammelgård sø, blev dræbt i en lade 22. nov 1286. Arne Johnsen fra Gammelgård Slot kunne være primus motor for mordet. Enorm magt om magten.
Pittersø specielt om salpetersyderi, hvor man kogte jord (gødning) til salpeter ved afdampning af vand. Kunne anvendes til at fremstille sort krudt. Opskriften er her (med fare for offentliggørelsen): 75% salpeter, 10% svovl og 15% trækul.
Gammelgård sø projektet blev opgivet og i 1992 forsøgte man i Århus kommune med en naturopretning, men det er overhovedet ikke ført ud i livet endnu.
Læs om Gammelgård sø og Pittersø her i filen (downloadet fra det “Tabte Land”)

En husejer kom hen til os og spurgte hvad vi lavede og at var sejt at vi kunne finde helt derud hvor de boede. Vi var velkommen til at besøge deres have og ser dyr, men det var nu ikke planen. Damen havde en fin lille killing på armen (8 uger gammel), som selvfølgelig var sød. Når naturholdet er ude, sker der hele tiden uforudsete ting.

Da det begyndte at regne, så vi kørte videre ad Gammeltoftevej, som ikke er vedligeholdt på nogen måde. Der var ingen ansvar fra kommunen for kørsel. Ca 2. km kørte vi. Det ene hjulsæt på midterrabat, så vores udstødningsrør ikke blev beskadiget. Sikken en tur, men alle slap helskindet igennem. Videre at små veje til Hylke, Båstrup, Ringkloster, Nissumgård, Herchensgave og Gammel Gjesing før vi nåede ud på Oddervejen tilbage til højskolen. Vi nåede det til kl. 16.45. En ok tur, men der burde nok have været tid til et stop mere for at få lidt mere med af naturen.
Kl. 17 kørte 10 til Hou lystbådehavn for at komme en tur med Prinsesse Alexandra. Karen-Margrethe og Lars blev hejst ombord. Sejt. Lars var ikke helt tryg ved det, men efterfølgende var han glad for turen.
Vi sejlede 30 min og nåede havn igen kl 18. Hjem til højskolen, hvor der stadig var mad på fadene. Tak for det. Menu: kalvefrikasse m/asparges og ærter. Nye kartofler og stegte rødbeder, brød og salatbord.
Nu til svømning i Vandhalla, der igen var åben for højskole deltagere. Lækker igen at komme i vandet. For min egen part foretog jeg igen 2 elevatorture op og rutchebanen ned i tuben. Der kommer virkelig fart på, når man lader vandet hjælpe til. Efter en god time, rødvin og ost, hvor der blev hygget rundt omkring. Slut for fredag, ser frem til sidste dagen i morgen. Ja, dagene er gået alt for hurtigt. Begriber ikke hvor tiden er blevet af. Det må være fordi vi oplever så meget hele tiden… Go-nat, kære læsere……



26.juni 2014

Dagbog Posted on tors, juni 26, 2014 08:14

Torsdag, vejrudsigten: først nogensmiley eller en del smiley, men i løbet af dagen bliver det mere overskyet med regn-eller tordenbyger. Temperatur mellem 17-21 C, 2 m/s (nv), 1.017 hPa.
Morgenmad. Opsamling. Sang 438 “Hvad er det, min Marie”. Bettina: sangen handler om kærlighed og romantik. Praktiske oplysninger: kørestolsdans kl. 16.30-17.30 i Bie rummet. Filmen “sorg og glæde” i lille salen. 28 gæster til middag og Malmros filmforedrag i aften. Ellers er det “ud af huset” dag, hvor vi drager til Århus med enten Aros eller Væksthusene. Nøj, hvor vi glæder os. Der vil være rundvisning kl. 11.15, så der skulle være god tid at komme frem. Kasper havde printet kort, så vi kunne finde lokaliteterne.. Frokost medbragt udleveres lidt efter kl. 12 eller der omkring. På væksthusene, som jeg deltog i, fik vi et rigt indblik i forskellige tropeplanter. Skulle hilse at sige at det var meget varmt i husene, især i kuppelhuset. Masser af plads til bl. a. bananpalmer. Der var også sommerfugle i væksthuset, som så ud til at stortrives.
Efter besøget i husene, trillede vi ud på stier i den botaniske have. Her så vi bl. a. lægeplanter.
Om bellis, hvor guiden havde plukket nogle stykker til fremvisning. Vi fik folkesagnet om troldene og bellis (tusindfryd).
“For mange år siden flintrede en flok urolige troldebørn rundt oppe i skyerne. De kedede sig lidt og gik og slog og sparkede til det der var at slå og sparke til. Pludselig fik troldebørnene øje på den fineste stjerneeng. Nogle af troldene plukke buketter af stjerne, andre sad bare og nød dem, men nogle af dem der havde kedet sig allermest begyndte at kaste med stjernerne til hinanden og så var der en af stjerne, der faldt ned på jorden – der er langt fra stjerneengen til vores jord, så da stjernen ramte jorden splintredes den i millioner og atter millioner af stykker – og ved du hvad? Hver eneste lille stykke blev til en Bellis.
Det er forklaringen på, hvorfor der er så mange Bellis og hvorfor Bellis er en rigtig god trolddomsurt. “Når de første Bellis titter frem om foråret, skal du tage en mundfuld med 1 bellis, så en mundfuld med 2 bellis og endelig en mundfuld med 3 bellis – så bliver du ikke forkølet resten af året”

Vi fik fortalt om generelle lægeplanters egenskaber. Bl. a. kunne læbeplanter bruges til lidt af hvert. Hvidløg og timian, i stedet for penicillin. Mynde mod ondt i halsen. Lavendel: tilsæt dråber af olien i børnenes badevand og DER BLIVER RO PÅ! Lavendelolie endvidere til brandsår. Hjertensfryd, citron melisse og salvie har også gode lægelige egenskaber. Guidens hjemmeside, hvor du kan læse meget mere er: www.botaniskhavesvenner.dk
Det så kraftigt ud til regn og torden, så vi skyndte os tilbage til overdækket og fik sandwich boller udleveret. Smagte udmærket. Herefter kunne man tage på egen hånd rund i byen, køre tilbage til højskolen. Vi blev der lidt længere og tog endnu en tur i tropehusene, da vi sikkert ikke havde fået det hele med i første omgang.
Elise og jeg så bagefter stenhaven, da det var klaret op. Der var meget stejle stier, så scooteren blev sat lidt på en prøve. Det var flot sammensat med alskens stenplanter. Anede ikke at der fandtes så mange.
Hjemover kl. 14 og vi fik eftermiddagskaffen, hyggede os med udveksling af de gode minder og oplevelser. Det er næsten det vigtigste ved højskoleophold, nemlig at høre og udveksle meninger og erfaringer. Eller med et andet logo: LYT OG LÆR.
Middag : grillaften: BBQ marineret svinebryst (revelsben) Hvidløg/ rosmarinmarineret lammeculotte, pølser. Kartoffelsalat med creme fraiche og purløg, taziki, majskolber med smør og havsalt, coleslaw samt stor salatbar.

Foredrag med Nils Malmros kl. 19.30 i Lillesalen. Der var fyldt, da gæsterne også kunne deltage heri. Niels fortalte om sine personlige film, lige fra den første “Den mærkelige kærlighed” 1968, som han ikke var særlig stolt af. Men det var gode lærepenge. Den blev vist i Århus og i Holte reprisen. (Denne sidstnævnte biograf kendte jeg særdeles godt, idet jeg i 1970-71, som ung student besøgte denne biograf, da jeg havde købt abonnement til filmene. Kendetegnet at de nærmest viste kult film). Nils Malmros gav nogle kllp fra de tidlige film som Lars Ole 5 C (hans egen autentiske barndom). Om “Kundskabens træ”, “Århus by night”. “Kærlighedens smerte”, “Barbara”, “At kende sandheden” (om sin far).
Bemærkning: Alle skal vide det før det er glemt. Om kæreste sorger, men det virkelige smertepunkt kunne ikke fortælles endnu. Først da hans ægtefælle blev pensioneret fik han lov, en gave og mirakel, at han fik lov til at fortælle og lave filmen “Sorg og glæde”.
Autofiktion er kodeordet for Nils Malmros. Her fortæller han hvad der virkelig er sket i sit eget liv og omgivelser.
Vi fik flere gode kodeord med på vejen, om at have sine rum i fred, ikke krænge skyld ud, vær mere opmærksom på vigtige ting i dit liv. Lige som man er ved at komme sig, kan det gå gruelig galt. Opløftet ved at se tragedier, men kærligheden overvinder alt. En meget subjektiv fremstilling, ja men det var en rigtig god aften med gode input.
Foredraget sluttede kl. 21,45 med stor spørgelyst.
Herefter var der dækket op til ost og rødvin.
Generelt en rigtig god dag til ende, håber at næste dag også blive god……Go-nat



25.juni 2014

Dagbog Posted on ons, juni 25, 2014 08:18

Onsdag, smiley, sommerdag, 18-20 C, 70%, 3 m/s (nv), 1.016 hPa.
Fin vejrmæssig start på dagen. Ser nu rigtig godt ud når vi skal på tur til Kloster Mølle ved Mossø. En ganske masse spændende indtryk i udsigt. Vær åben og modtagelig. Smil og vær glad og fortæl andre de ser hamrende godt ud!
Efter morgenmaden, samles vi til morgen-briefing. Det var Kasper, der var på. Sang 134 “barndommens land” Kasper mente der var en fejl i 5.vers “love” og ikke “håbe” Kasper berettede om højskolens undervisning, hvor det ikke var færdigheds indlæring, men hvor det skulle være undervisning af almen karakter. Det kunne være vanskelig at finde ud af om forberedelse f.x. film også hørte til den sidste gruppe. Danmarks nationalfugl, knopsvanen blev nævnt. Den blev valgt i slutningen af 1970’erne. Husk børn svanen brækker din arm, kom ikke for nær. Pointen som folkekarakter. I skal ikke komme for tæt på os, vi er os selv nok, knap så åben overfor fremmede kulturer.
Hvorimod lærken passede nok bedre som nationalfugl. Kvidrer højt i luften og overvåger reden. Stille og rolig, tage imod og bevare overblikket.
Den ledte os på sporet af næste sang “jeg ved en lærkerede” Til sidst nævnt at der er kørestolsdans på programmet torsdag eftermiddag fra kl.16.30 til 17.30 over ved bie rummet. Alle kan prøve, da der vil være ekstra kørestole.
Kl. 9,30 startede heldags fagene. Naturholdet skulle som nævnt til Kloster Mølle. Vores busser var klar til afgang kl. 9,45. Nåede frem kl. 10,45, måske en lidt alternativ rute, men vi fandt det da. Hans fortalte om dagens program. Om gamle dage med samlingssteder med benediktiner munke (sorte) og cistercienser munkene (hvide). De hvide ved Øm kloster, som vi skulle stifte bekendtskab med senere. Ud over munkene som nr. 2. blev lavet papir i 1800 tallet, hvilket også skabte samlingssted. Der blev lavet klæde, bagerier, træsliberi til pulver, som blev fabrikeret både pap og papir af. Vi så den meget store tørrelade på 90 meter lang. Man byggede jernbanedrift for at løse kørselsbehov.
Som det 3. er der i 1975 blevet lavet naturskole på området, hvilket også er samlingssted. Så historien gentager sig. Hans fortalte om det hvide bjerg “sukkertoppen” med hvidt kvartssand slæbt hertil af isen fra Oslo. Der var for stejlt og ufremkommeligt, så turen måtte opgives. Vi hørte mere om cistercienser munkene, at de var nogle duksedrenge. Fra ØM krøniken med en munks dagbog har vi mange gode beskrivelser om livet dengang. Der var en stadig kamp mellem konge og kirken. Kongen med følge kunne ganske uvarslet komme på besøg og forlangte at der blev beværtet og logi. Om abbed Jens og øl skandalen. Jens var lidt fordrukken og klosteret ville give ham en lærestreg og ringede med døds klokken, at abbeden var død. Munkene hentede ham på værtshuset døddrukken og så var der skandale. En anden abbed Gunner var med i kommissionen 1241 for Jyske Lov. I 1536 kom reformationen og klostrene blev nedlagt.
Vi skulle nu besigtige Kloster Mølle, med vandmøllen (underfald). Voldsom strøm og larm. Fint at kunne køre over små broer, så alting rigtig kunne undersøges. Selv om terræn skrånede var det ikke noget problem for de fleste kørestole og scootere. Vi så den lange tørrelade, der er et fugletårn for enden. Videre ad å stien nogle km. Desværre var der noget løst sand, Vi foretog så ikke helt den planlagte tur, men tog asfaltvejen tilbage til raste- og P-pladsen. Det begyndte at regne, så rart der var overdækket til frokost indtagelsen. Vi havde stort set alle madpakker med. Enkelte havde for meget med så det kunne deles. Fint med sådan et “bofællesskab”. Videre til ØM Kloster kl. 14. Nu var det flot vejr, så både regntøj og paraplyer kunne holde ferie.
Desværre var der ingen guider, så Hans måtte læse godt på lektien.
Introduktion: “Velkommen til ØM Kloster, som igennem fire århundrede har dannet ramme om cistercienser munkenes religiøse liv. Klostret blev grundlagt 1172 og nedrevet 1561. Den sidste munk forlod ØM i 1560. I de sidste 100 år er klostertomten gradvist blev frilagt og i dag kan vi præsentere den fuldstændige grundplan over et dansk cistercienser kloster”
Læs mere om Øm Kloster på Skanderborg museums hjemmeside.
Vi fik lov at færdes nogenlunde frit. Pas på fundament og mure. Besøgte klosterhaven med over 70 forskellige urter og lægeplanter. Mange af den er smadder giftige. Se, men ikke røre!

Jeg kiggede ned til abbed Jens, der lå i en grav med vindue til skelet. På indskriften stod: “I striden mellem Kong Erik Plovpenning og hans bror hertug Abel af Sønderjylland røvede en trop af hertugens hær heste fra ØM kloster. Abbed Jens ville forhindre det og deltog i slagsmålet (dumt gjort Jens). Han blev alvorlig såret med invaliditet til følge. Skelettets overarm ses som kort og tynd og mærker på skulderblad efter en lang og svær betændelse”
Efter kaffen og kagen, kørte vi videre til Vædebro også ved Mossø. Tak til Thomas, der viste os det glimrende sted. 100 m før vi skulle gøre holdt Ved Vædebro lå der en forkommen isfugl på vejen. De 2 første biler kørte den ikke over, den var ramt af en tidligere bil. Hans og hjælpere fik den ind i grøften, hvor vi håber den overlever. Foto venligst udlånt af Per:

Efter 1 times hygge og kig på naturen og søen kørte vi mod højskolen, hvor vi var hjemme kl. 17.30.
Aftensmad: langtidsstegt skinke med honning, svampe risotto, pesto, bagte tomater med parmesan, blandede salater og brød.
Aftenens program: nogle til svømmehal og andre ser filmen “sorg og glæde”
Ost og rødvin kl. 21,15 og derefter råhygge.
Lige lidt at tænke på før sengetid: “Gør hvad ingen andre kan gøre. Vær dig selv”



24.juni 2014

Dagbog Posted on tirs, juni 24, 2014 00:05

Tirsdag, sol m/skyer op ad dagen, 17-19 C, 80%, 2m/s (nv), 1.017 hPa
Klar til dagens dont, først morgenmad med mange kulinariske fristelser smiley lige til at få et godt startskud. Husk at drikke rigelig med vand! Ved normal vægt ca 2,5 L.

Morgensamling kl. 9, med Bettina som morgenmøde holder. Først sang 201 “Danskerne findes i mange modeller” Omkvæd: “Lad os tale om det frit, lære hvor vi står, blive tvivl og kulde kvit, skabe gyldenår” Godt klaverspil af Bertil. Bettina: om at sove i fremmed seng. Det skal man da lige vænne sig til. Fortalte om infotavlen (elektronisk også med tale, hvis ønskes Om læren om mangfoldigheden (netop i sangen) blev tankerne anvendt på højskolen i det daglige. Solidarisk og om forskelligheder hos os. Vi kan alle lære heraf også hos os selv. Turde gøre og være i situationen og vente og se hvad der sker. Et godt eksempel var i går ved Skt. Hans bålet hvor nogle andre end fra højskolen var utålmodig over at bålet ikke blev tændt som de havde forventet. Endnu en sang 329 “Hvergang en sommer igen kommer dragende”. Nu fortsatte vi formiddagen i Lillesalen kl. 9.30, hvor planetarieleder Ole J Knudsen var klar til at fortælle os, først om de astronomiske opdagelser.


Program: Opdagelser, om dem, der er gjort og dem,der endnu ikke er gjort. Noget kan forudsiges. Jorden er rund. Fysikken er ens. Det vrimler med planeter. Mørkt stof. Liv andre steder?
Babylon (ca 1.400 år BK), med forudsigelser, om årstiderne, om algoritmer = nutidens regneark.
Et eksempel på forudsigelser er at næste totale solformørkelser i syd Danmark sker 14-4-2142 kl. 10,22 på Dueodde (Bornholm). Tristoteles (384-322 BK) hævdede at jorden er rund?? Vi skal “aftænke”. Om de 4 elementer: jord, vand, luft og ild med mellemstadier: jord-vand: kold. Vand-luft: fugtig. Luft-ild: varm.Ild-jord: tør. Alting har sti naturlige sted. Universet må være uendeligt? og jorden er rund. Ptolenauios: planetbaner med jorden i centrum. Kopernicus 1543: jorden bevæger sig, men kan kunne ikke bevise det. Thyge Brahe 1546-1601: observere. Der er ingen stjerneparallakse. Verden kan beskues. Galilei 1564-1642. Kikkerten anvendte han, men han opfandt den ikke men stjal opfindelsen. Han kunne fortolke at skyggerne han så i sin primitive kikkert var tegn på at månen ikke var perfekt rund, men der var bjerge og dale. At jorden bevægede sig kunne han ikke bevise. Kirkens mænd ville ikke kigge i kikkert, da det jo sikkert var djævlens værk og forhekset.
En kaffepause blev der lige tid til, selv om Ole Knudsen havde meget på hjerte.
Vi fortsatte med spektrallinjer, hvor grundstoffer kunne spores. Anvendelsen af flamme spektrum kan simpelt give syn for sagen om f.x. specielle stoffer, hvilket man anvender i toldkontorer mm. Forskellige bølgelinjer for lyset. Huller i spektrum. Stjerner har forskellige spektrallinjer, derfor forskellige grundstoffer ses. I 1870 blev der klarlagt at solen er en stjerne, hvor spektroskopien beviser det. Der er 1.005 spektrallinjer i solen. Mælkevejen: 100.000 lysår i diameter. Lysår er afstand og ikke tid. Universet: 13,78 mia år gammelt. (13.780.000.000). En sammenligning af den kosmiske kalender med 1år, hvor homo sapiens først kom til 31.12. kl. 23.54. 1 sekund er 440 år. 2-300 mia stjerner i mælkevejen. 2-300 mia galakser, som mælkevejen. 10 i 23 potens antal stjerner i universet. Til sammenligning 10 i 21 potens antal sandskorn på jordens strande. Altså ufattelig stort. Om Newton med tyngdeloven (1643-1717). Ud over tyngdeloven opfandt han også kattelemmen :-). Tankeeksperiment med kanonkugler, der blev skudt ud og hvis de havde fart nok på fortsatte de jorden rundt. Han kunne næsten have opfundet satellitten. Tyngdekraften holder universet sammen.
Om Albert Einstein (1879-1955) relativitetsteori i modstrid med vores dagligdags tænkning med nyt verdensbillede.
Hvad er stjerner? Hvad sker der i midten. Solen brænder ikke. Det er PP processen, der er i gang med fusion af protoner. Udsendes gamma (lys) og skabes brint til helium. Rummet udvider sig, The big bang (teori). Universet udvider sig men ikke jævnt og lineært, men i acceleration. Det vidste man ikke for blot 4 år siden, så der sker hele tiden noget nyt. Om 10 mia år er det slut. Atomer bliver revet fra hinanden. Masser af planeter. Kepler satellitten har opdaget mange nye planeter på sin vej ud i en meget lille del af mælkevejen. En planet: Glease 581 ser meget spændende ud. Den har meget lig de samme betingelser som vor egen jord med mulighed for vanddamp, fri ilt mm. Om der er liv ved vi ikke. Om tunge grundstoffer, som skabes ved eksploration af super novaer. Kun her kan dannes grundstoffer som stjernestøv. Det er heraf vi er opstået. ALTSÅ VI ER STJERNESTØV. Om mørkt stof. Hvad er det? Ved vi ikke endnu. Det er der. Universet udvider sig og skal bruge mere og mere energi. Her spiller den mørke energi en stor rolle. I vort eget planetsystem kunne der måske være liv på Europa månen. Under isen. Vi kender masser af “hvordan’er” og nu ingen “hvorfor-er”. Viden i dag er måske ikke den vi kender i morgen. Det er NATURVIDENSKAB.
Tak til projektgruppen, der fandt frem til dette unikke foredrag om naturvidenskab. Meget flot og fint foredrag.
Frokost kl. 12. med masser af forskellige fristelser. Jeg faldt for en tomatsuppe “Gazpacho”

Fag kl. 14. Det tabte land. Man har i Danmark i flere hundrede år inddæmmet fjorde og moser. Faktisk 361 steder til landbrugsjord. Vi var ude at besøge Alrø, hvor vi gjorde holdt ved dæmningen til øen og fik historien om at der siden 1930 var planer om inddæmning af Lerdrup Bugt med en ny dæmning godt 1.200 m til Gylling Næs. Projektet blev udsat under krigen, men gode og fornuftige naturmennesker ville det anderledes. Selv om der var pres på fra hedeselskabet, blev det hele opgivet i 1965. Faktisk skulle projektet være den første i rækken til et større område helt ned til Horsens med en meget stor inddæmning.

Vi kørte videre på Alrø og parkedere på den sydøstlige del , hvor der også er lille færgefart. Her fortalte Hans om bogen ”Det tabte land” af Kjeld Hansen. ”Folk og fortællinger”. Bogen bruges som udgangspunkt til vores udflugter til forskellige steder. Nu er der jo mange andre lokaliteter rundt omkring i Danmark, der kan være interessante. Her var logikken at vi skulle lade som om vi var indkaldt til hæren. Her får soldaterne navne efter deres geografiske tilhør. Så hvis der f.x. blev kaldt: Slagelse, Herlev, Ry, Århus, Jyderup eller Viborg skulle vi svare ”Ja, vel” og herefter ville Hans fortælle en historie fra dette område. Frisk idé som vi straks er med på. 65 hektar. Den første inddæmning kom i 1703 med fæstebønder som arbejdskraft til at betjene pumper mm. Senere blev ”klapsejler” brugt. Det var småvindmøller med 4 vinger, der trak vandet op. Kaffen blev også indtaget her. Tak til vore hjælpelærere: Rikke, Per og Kent.
Nogle andre turister, der sad og fik kaffe ved bænkene, ytrede sig, hvilket Anne-Marie hørte, om vi kom fra et ”bofællesskab”? og det var da godt at sådan nogle som os kunne få adgang til lidt frisk luft! Ja, vi ser godt nok lidt mærkelig ud, men ikke alt er som på overfladen. Anne-Marie rettede deres misforståelse og fortalte at vi skam selv betalte vores ferie og udflugter, men om de forstod det, vides ikke. Ikke alt er som på overfladen. Det er på denne måde misforståelser og myter opstår. En vigtig pointe at bemærke, synes jeg.smiley

Hans fortalte om ugens planer. I morgen til Kloster Mølle v/Moss sø, samt at besøge ØM kloster. En tur omkring de 40 km og en lille times kørsel. Vi starter i onsdag kl. 9.30, hvor vi mødes i bilerne ved svømmehallen.

Lørdag: Lille Kanne, Nørreskov, c. 16 km herfra. Fredag ikke helt klarlagt, men måske Ring Kloster, Hylke eller Ry. Hans vender tilbage herom senere. Hjemover kl. 16,15 og vi nåede højskolen igen ved femtiden.

Aftensmad: kylling, ristede kartofler og agurkesalat.

Kl. 19.30 mødtes vi foran gamle indgang med en tur til Hou via den nye strandtur Vort meget kompetente tur-guide var Annie Christensen (Ole Lauths ægtefælle).
Det var interessant at høre og se alle seværdighederne i Hou. Tak Annie. Lidt ærgerligt at det var lidt råkoldt så flere småfrøs. Vi nåede havnen og fik kaffe der i bådelaugets gård.  Hjem til højskolen efter et par timer, hvor der var sat ostebord frem. Ja, rødvin og ost er jo snart en obligatorisk ting på uge 26 kurset.
På værelset ved 23 tiden klar til at hvil, da morgendagen byder på en krævende indsats med det valgte fag hele dagen.
Ja, der var meget at skrive hjem om den første rigtige højskoledag. Glæder os til de næste.
Go-nat – allesammen. smiley



23.juni 2014

Dagbog Posted on man, juni 23, 2014 16:58

Mandag, nogen sol, 16-18 C, 60%, 7 m/s (nv), 1.017 hPa
Op kl. 8, pakkedag. Efter fys. behandling kom repræsentant med den lille smarte el-scooter, som nævnt tidligere. Demomodel, som jeg låner i uge 26. Bilen blev læsset med 3 scootere, idet jeg har min sædvanlige med som terrænkørsel.
Afsted mod Fyn og Jylland kl. 12. Turen gik fint, dog lidt vejarbejde nogle steder. Vi nåede højskolen kl. 15,40. Hilste på deltagere og leder-teamet. Lover godt. Værelse på beige gang, så der er lidt langt at gå. Godt med køretøjet.
Rundvisning kl. 17.30. Aftensmad kl.18.00. Rødspætte, nye kartofler, persillesovs, gulerødder, samt salatbar. Herefter velkomst kl. 19.30 v/ Kasper og Bettina, kursusledere, Præsenterede 10 hjælpelærere. Stor applaus. Fra højskolesangbogen (uden for nummer) skolens sang “den hånd vi rækker”. Muskelkraft gruppen blev præsenteret, flot og vedvarende stykke arbejde, de yder. Deltagerantallet er gået fra sidste år 60 til 71, hvilket er en flot udvikling. Kasper fortalte om ugens program, hvor der bl. a. er skabt en ny sti ved vandet til Hou. Morgensamling i spisesalen hver morgen kl. 9, hvorefter der vil kan være tid til at komme i foredragssalen med start kl. 9.30.
Mulighed for træning fra kl. 6.30 til kl. 11.30. Dog skal der huskes på at foredrag er obligatorisk. Sejlads fredag aften med Prinsesse Anne i Hou havn for dem, der har mod og lyst til at prøve. Tilmelding hos Kasper og Bettina mandag aften. Næste sang 266 “Det er i dag et solskinsvejr”. Udfyldning af tilmeldingsseddel til enten Aros eller Væksthusene i Århus på torsdag den 26. juni, samt om kørsel.
Sang 329 “Hvergang en sommer igen kommer bragende”. Søren Ingvardsen, skolens kontor fortalte, at der kunne købes frimærker og hæve penge i dankortautomat på kontoret. Hvis nogen skulle tabe nøgler var der her mulighed for at få en ekstra nøgle.
Rødvin og ost kl. 20,30. Herefter til stranden for at høre, se og opleve Skt. Hans bålet, der skulle tændes efter kl. 21,30 med tale v. Ole Lauth. Der var god stemning, bortset fra nogle gæster uden tilknytning til højskolen, der mente at have ventet temmelig længe på båltændingen. De var meget smiley, men Ole fik da lov at færdiggøre sin Skt. Hans bål tale, før bålet blev tændt.

Vi sang fra det uddelte sanghæfte “Vi elsker vort land”, “Du danske sommer” og “Danmark nu blunder den lyse nat”.

Nu klar til sengetid for de fleste, idet vi skal være friske til i morgen!



Dagen før dagen

Dagbog Posted on søn, juni 22, 2014 12:27

Søndag, den 22.juni 2014. Nogen sol her på Vestsjælland. Som helhed ikke den bedste vejrudsigt for uge 26 i Østjylland, men lidt småbyger har vi da klaret før. Så vi tager regnfrakker og paraply med også.
Nu ved ikke jo ikke pt. hvad Hans har fundet på af udfordringer, men vi er forberedt. Det tabte land. Det vigtigste er det gode humør, så kan ingen slå os af pinden. smiley
Glæder os i den grad til at komme afsted og møde de andre 68 deltagere + det faste personale inventar fra højskolen. I har fuldstændig styr på det, så intet kan gå galt.
Vi har netop set Malmros film “Sorg og glæde”, så vi også er lidt forberedt på dette foredrag. Filmen er meget følelsesladet og sætter mange tanker i gang, så det bliver sikkert ganske interessant at høre foredraget.

I morgen formiddag pakkes bilen med el-scootere og et par kufferter. Synes lige du skulle se min nyanskaffelse her. Jeg vil selvfølgelig gerne demonstrere den ovre på højskolen. El-scooteren kan klappes helt sammen og er beregnet til at bringe med på fly-rejser. Det sidste har jeg og Elise også fået smag på. For første gang i 40 år har jeg foretaget en flyrejse. Debut var i marts måned til Alanya, Tyrkiet. Senere i året afsted til Filippinerne en god måned. At rejse er at leve (H.C. Andersen). Fik selvfølgelig inspiration af Anna Le Dous, at man stort set kan, hvad man vil. Hendes slagord: “Berejst – beriget – begejstret” vil jeg følge.

Min rejsekammerat:



Næste »